TeknoEtik i medierne
Berlingske Tidende bragte 14.december 2024 en såkaldt debatsamtale med Jesper Balslev under overskriften: ”Som techiværksætter troede han på den digitale revolution – nu er han endt som kritiker: Vi er nok den dummeste generation, der nogensinde har eksisteret i Danmark”
Dagbladet Information anmelder den 18.oktober 2024 Jesper Balslevs nye bog Digitaliseringens Brudte Løfter særdeles positivt. Steen Nepper Larsen fremhæver Balslevs mod til at stå fast på kropslige og sociale værdier, der gør det nødvendigt at slukke og sige nej til digital teknologi helt uden fanatisk fornægtelse.
I en videnskabelig, peer reviewed artikel redegør Helle Antczak og Anne Bølling Frederiksen for, hvordan man i uddannelsen af fremtidens socialrådgivere må tage højde for de omfattende ændringer, som de digitale teknologier indebærer for både professionsudøveren og borgeren. I Uden for Nummer 48, side 14-25.
I den mest læste artikel på ALtinget Digital i hele 2024 beskriver Helle B. Antczak og Stella Mia Sieling-Monas, hvordan digitaliseringen indebærer, at ansvaret for velfærdsopgaverne i stadig højere grad flyttes tilbage på borgerne, hvilket fører til nye og større risici og flere uligheder. Her.
Sammen med Frank Ebsen og Line Pape Thomsen drøfter Helle B. Antczak i et bidrag til ALtinget, hvordan AI og andre digitale teknologier muligvis kunne udvikles langt mere frugtbart, hvis man inddrog brugerne i stedet for at overlade det til ingeniører alene.
I en podcastserie på KP diskuterer TeknoEtik’s Helle Antczak og hendes kollega ved Københavns Professionshøjskole Nina Rasmussen de perspektiver, som introduktionen af kunstig intelligens åbner i velfærdsprofessionerne: “Kunstig intelligens i velfærdsstaten – farlig eller fantastisk?”
Under Corona-epidemien oplever vi et voldsomt pres for at digitalisere al undervisning. Men det er en bestræbelse med mindst to ansigter, forklarer TeknoEtik’s Line Palle Andersen i et interview med Magisterbladet 16.marts 2020.
ALTINGET har ligeledes inviteret Klavs Birkholm til at åbne en debatserie om smarte byer. Indlægget, som er udstyret med den noget polemiske titel “Den smarte by bliver en bekvemmelig opdragelseslejr” (12.12.2019), er selvsagt summarisk – taget i betragtning, hvor mange aspekter spørgsmålet om smart cities rummer.
ALTINGET:digital har inviteret TeknoEtik til at deltage i en debatserie om “ansigtsgenkendelse og øget overvågning i det offentlige rum”. Klavs Birkholm medvirkede med artiklerne Danske politikere går lalleglade frem mod overvågningssamfundet (21.11.2019) og Ansigtsgenkendelse flytter demokratiets grænser (4.12.2019).