Velfærdsteknologi-vurdering
Opdateret 16. august 2026
TeknoEtiks bestyrelsesformand, Lone Gaedt har – i regi af Teknologisk Institut og i forbindelse med at de første velfærdsteknologier så dagens lys i 2010’erne – udviklet en 360-graders model for vurdering af Velfærdsteknologi (VelfærdsTeknologiVurdering®, VTV).
Formålet var at skabe mere ensartethed i analysen af de enkelte velfærdsteknologier, og Lones VTV fandt anvendelse i forhold til en lang række teknologier som bl.a. elektroniske vendesystemer, digitale pilleæsker, digital genoptræning og sensorgulve på plejehjem. […] Vurderingsmodellen blev desuden brugt på Centre for Velfærdsteknologi, i kommunerne, på uddannelsesinstitutioner m.m. Siden da er digitaliseringen og senest brugen af AI indenfor sundheds- og omsorgsfeltet kun accelereret. Teknologibegejstringen og de hede drømme om at løse udfordringerne med bl.a. manglende hænder og økonomi ift. landets flere og flere gamle, lever i bedste velgående. https://www.youtube.com/watch?v=uL7tIEG5-bQ
Problemet er ´bare´, at vi ikke har nok pålidelig og gyldig viden om, hvad de konkrete, enkelte velfærdsteknologier kan og ikke kan – hvilken værdi og hvilke implikationer, de har for den sårbare / den syge borger, for de nærtstående, for omsorgsarbejderne, for den offentlige økonomi og service, for retsopfattelsen osv. For slet ikke at nævne de ofte alt for oversete etiske aspekter.
Givet dette vilkår, kan man med fordel skele til naturvidenskabens paradigme om evidens, hvor praksis jo er at behandlinger løbende revideres eller helt udgår med reference til netop evidens. Tilsvarende vil man kunne ’veje’ de specifikke velfærdsteknologier med en videnskabeligt refererende, systematisk, struktureret og sammenlignelig metode.
I TeknoEtik har vi et bud på en sådan metode, nemlig vores VelfærdsTeknologiEvalueringsModel (VTEM) som kan 360-grader evaluere de eksisterende velfærdsteknologier én efter én. VTEM er en videreudvikling af VTV’en, men undersøger og rater hele 40 evalueringsområder om hhv. TEKNOLOGI, BORGER, NÆRTSTÅENDE/ MEDARBEJDERE, ØKONOMI/ JURA samt ETIK.
Et enkelt eksempel:
På baggrund af VTEMens 40 ratinger, samles og visualiseres en velfærdsteknologis stærke og svage sider i form af en blomst med 32 kronblade og en frøkapsel med 8 frø i midten:
Forestiller man sig at velfærdsteknologikonsulenter m.fl. – som er certificerede i udarbejdelse af VTEMer – lægger færdiglavede evalueringer ind i en national database, vil den udgøre et solidt fundament for både at prioritere hvilke teknologier man ønsker at satse på i den enkelte kommune, OG hvordan implementeringen bedst muligt tilrettelægges.
Implementeringen af velfærdsteknologi skal kort og godt foregå på et langt mere kvalificeret grundlag, sammenlignet med det vi ser i dag. Der bør skabes mere og bedre dokumentation for værdi og effekt af de enkeltstående teknologier, før der bruges millioner af kroner og hundredvis af årsværk på noget, vi ved alt for lidt om. Hvis ikke det sker, risikerer vi at et meget lovende projekt med øget anvendelse af velfærdsteknologi kommer skævt fra start og dermed kan føjes til listen over endnu et fejlslagent offentligt digitaliseringsprojekt[i].
—-
TeknoEtik kommer gerne ud til Jer – i workshops, seminarer og lign. – og hjælper til en større forståelse af, hvilke forhold der påvirker værdien af velfærdsteknologi: teknologien i sig selv, forhold vedr. borgeren, de nærtstående og omsorgsarbejderne, økonomiske/ juridiske samt etiske aspekter. Desuden er vi meget interesserede i at finde kommunale og andre samarbejdspartnere, der har lyst til at pilotafprøve VTEM’en. For mere info: kontakt: Lone Gaedt på gaedt@teknoetik,org eller tlf. 60538639.
[i] Jævnfør bl.a. Bent Flyvbjergs enorme arbejde om megaprojekter, hvordan og hvorfor de strander.